fbpx

Medlem af Guldborgsundlisten

Adjunkt, Digital Marketing Specialist og Podcaster.
Altruist med Entreprenant Mindset.

Fotograf: Jonas Bonde

Mine mærkesager

iværksætteri og entreprenant mindset i skole, uddannelse og virksomhedsstart, giver mere udvikling, økonomi og tiltrækker flere.

ressourcer til skole og uddannelse og flere uddannelser, giver børn og unge bedre muligheder. Rammer inde og ude der inviterer til leg og aktiviteter.

mulighed for at starte virksomhed. Der skal investeres midler i at sikre de nystartede iværksættere.

Det skal gøres så grønt som muligt, så vi både passer på og har harmoni med naturen.

"Giv mere, end du tager ud."

Hvem er jeg

Født i Nykøbing i 1981 og opvokset i både Idestrup og Nykøbing. Vi boede i den hyggelige lille landsby 7 km sydøst for Nykøbing, hvor jeg gik i skole på Sct. Joseph Søstrenes skole i Bispegade. Jeg tog 10 klasse på det daværende Svaneskolen i Væggerløse, da jeg havde brug for at stikke en finger i jorden, for at vælge den rette uddannelsesvej for mig.

Mine forældre var begge selvstændige og har haft bodegaer det meste af min barn- og ungdom. Jeg blev født på Nutiden og inden de solgte den, havde de købt Bent’s Bodega i Midtpunktet. Da Guldborgsundcenteret åbnede ved siden af Føtex, slog min far dørene op til Sundby Pub.

Jeg er far til 3, hvoraf den yngste på 10 bor hos mig. Han går i øvrigt også på den katolske skole i Bispegade, da de har et godt værdisæt, højt fagligt niveau blandet med personlig udvikling.

Jeg er altruist – altså at gå op i andres ve og vel uafhængigt af, om det fremmer ens egne interesser. Så har jeg et Entreprenant Mindset og det skal jeg nok komme ind på under “Mærkesager“.

Jeg ønsker at stille op til byrådet for Guldborgsundlisten.

Slotsbryggen
Fotograf: Jonas Bonde

"Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt."

Arbejdsliv

Jeg havde egentlig valgt Handelsskolen i Nykøbing som min retning i livet, men gjorde den ikke færdig da radioen trak i mig og jeg kunne mærke en gevaldig personlig udvikling gennem den. Jeg blev også hurtigt opgraderet fra at lave frivillig ungdomsradio, til at få mig eget program en time om ugen. Det blev efter kun en måned udvidet til at være 4 timer om ugen og allerede måneden efter, fik jeg plads i det faste team i formiddagsfladen med 3 timer dagligt. Det blev startskuddet til Thorvask som var mit univers med jokes, lytterønsker og masser af konkurrencer. Det blev så populært at jeg fik nyt sendetidspunkt igen, og blev flyttet til eftermiddagsfladen, der på det tidspunkt var det aflyttede sendetidspunkt. Det var dengang der også var “Telefonjokes med Palle Bo”, “Dyt og Vind” og “Spot en topløs og scor en tankfuld”.

Da jeg ikke kunne udvikle mig mere på SydhavsØerne, tog jeg til Aalborg og fik arbejde på det daværende ANR Hit FM, da det var den største lokalradio i Danmark. Derefter fik jeg arbejde på The Voice i København og efter kort tid, kom jeg tilbage til SydhavsØerne (ude godt, hjemme bedst) hvor jeg sluttede min radiokarriere med at lave hitlisten, imens jeg grublede over næste kapitel i mit liv.

Efterfølgende har jeg arbejdet meget med mennesker, da jeg altid har haft en kærlighed for de lidt skæve eksistenser.
Jeg har været tilknyttet et hus for unge med Aspergers i Nakskov, der skulle have lidt støtte i deres hverdag og uddannelse/arbejde. Været personlig støtte til en dreng, der gik til spejder. Arbejdet som klubmedarbejder i Ungdomsskolen. Nattevagt på et opholdssted…

… Jeg spoler hurtigt frem, da jeg her valgte at uddanne mig.

Ved siden af studierne blev jeg selvstændig i 2018 med firmaet Medieguru, hvor jeg afholder kurser og rådgiver om digital markedsføring. Det kom som en naturlig udvikling, da jeg har rådgivet en række virksomheder og offentlige personer; Pinsecup, Business Lolland-Falster og Mark O. Madsen, for at nævne nogle få.

Sideløbende har jeg undervist på Zealand i Nykøbing for den kommende generation af markedsføringsøkonomer og multimediedesignere. En stilling der blev fast i 2022 som adjunkt, hvor jeg underviste i International Markedsføring, Salg, Digital Marketing, Innovation & Entrepreneurship, Adobe og Podcast.

Skolekridtet blev, grundet besparelser, skiftet ud med pædagogkaffe i glas i 2023, hvor jeg nu arbejder i et Skole- Dagbehandlingstilbud i Guldborgsund Kommune.

"For meget af det gode,
er endnu bedre!"

- Thor Jadesø, stadionspeaker ved Pinsecup

Pinsecup, Nykøbing F.

Uddannelser

2121 : Digital Markedsføring ved Bigum&Co
2019 – 2021 : PBA i Innovation og Entrepreneurship ved Zealand
2017 – 2019 : Multimediedesigner ved Zealand
2015 – 2017 : HF ved VUC
2010 – 2013 : Pædagogisk assistent ved SOSU Nykøbing F.

Bestyrelsesarbejde

2023 – nu: Formand for Pinsecup, Nykøbing FC.
2014 – 2023 : Medlem af ledelsesteam for Pinsecup, Nykøbing FC.
2020 : Medlem af ledelsesteam, Bie Connect
2017 – 2019 : Medlem af De studerendes råd, Zealand
2016 – 2017 : Del af redaktionsgruppen for Guldborgsund Kommunes kulturkanon, Guldkanon
2016 – 2017 : Bestyrelsesmedlem Brydeklubben Thor

Mærkesager

Entreprenant Mindset

Jeg arbejder meget med det entreprenante mindset. At være proaktiv. At tænke proaktivt. Det træner dig i at være en mere effektiv person og hjælper dig til at være en mere ansvarlig leder. Derfor mener jeg at man skal have det på skoleskemaet og gerne allerede som et værktøj i børnehaven.
Hvorfor ikke undervise i budget, businessplan og pitch?

Entreprenant Mindset er med til at få børnene til at udvikle tankesæt, adfærd og færdigheder til at være effektive livslange ledere.
Proaktive elever og studerende forstår, at andre er afhængige af dem og de tager derfor deres ansvar og fællesskabet meget alvorligt.
Det er frihed, kreativitet, hjælp til selvhjælp.
Amerikanske studier viser ret gode effekter ved at undervise ud fra en evidensbaseret, omfattende model, der bygger lederskab og livsfærdigheder hos elever, der skaber en skolekultur med høj tillid og lægger grundlaget for vedvarende akademiske præstationer.

Det læner sig også meget op af iværksætteri; at skabe fremtiden man ønsker – i stedet for at vente på svar fra krystalkuglen.

Verden er i konstant udvikling og jeg mener derfor at den personlige udvikling skal følge trop med opkvalificering og nye kompetencer.
Der skal være mere fleksibilitet mellem skole og arbejde, så man kan uddanne sig på det tidspunkt af dagen der passer bedst til økonomien og familielivet, også gerne online. Det kan også være tale om løn under uddannelse, for at få enderne til at mødes.

Inspirerende rammer

Motivation hænger tæt sammen med effektivitet og personlig trivsel. Vi skal have inspirerende rammer der motiverer til udvikling, om det er indretningen af lokaler eller udenomsarealer der inviterer til leg og aktiviteter.
En større vægt på at skabe et positivt og inkluderende undervisningsmiljø som fx den nye svanemærkede skole i Sundby, studieboliger som CPH Village og elektroniske legepladser

Alle har evner til at præstere godt, hvis de er motiverede, bliver vist tillid. Det handler langt hen ad vejen om at tage udgangspunkt i, hvor eleverne er og det er forskelligt fra klasse til klasse og lektion til lektion.

Som underviser kan jeg se følgende der virker: Gode relationer. Høje forventninger. Give eleven medansvar. Tro mere på eleven. Praksisnært undervisning og elev-til-elev-læring.

iværksætteri

Guldborgsund skal være nordens Silicon Valley og Nykøbing skal være Danmarks iværksætterby nr. 1.
Iværksætteri tiltrækker arbejdspladser og skaber værdi i samfundet. Vi er allerede gode til både at tiltrække samt udvikle gode iværksætteridéer, men vi kan blive endnu bedre, hvis vi binder det sammen med de uddannelser vi tilbyder, så vi udvikler vores egne børn og unge i den levende uddannelsesby Nykøbing er, med høj faglighed og fedt studiemiljø.

Guldborgsund har brug for flere iværksættere, der starter og udvikler nye virksomheder og får dem til at vokse.
Det skal være lettere at starte sin egen virksomhed og kortere fra idé til prototype. Adgang vigtig rådgivning og mulige investorer.
Vi skal styrke iværksætterkulturen, så det er lige så oplagt at vælge at blive iværksætter som lønmodtager.
Det gøres bedst gennem vores uddannelsessystem. Her skal vi styrke børns og unges viden om, motivation for og interesse i iværksætteri og innovation.

Miljø

“Hvis bare vi var lige så afhængige af luft som vi er af WiFi, ville vi tænke mere på træer end dækning”

Skolen skal bidrage til at eleverne udvikler naturglæde, samt respekt for naturen og klima- samt miljøbevidsthed.
De skal opleve naturen og se den som en kilde til nytte, glæde, sundhed og læring.
Der skal vælges økologiske eller bæredygtige løsninger og have klare retningslinjer for forbrugsreduktion og ansvarlig bortskaffelse. 
Dertil skal der vælges grønne energikilder.

Brug Pæren

Samlet (Entreprenant Mindset + Inspirerende Rammer + Iværksætteri + Miljø) giver det grundlag for både at blive i Guldborgsund, samt være attraktivt at flytte hertil.

Det entreprenante mindset i skolerne, skaber ledere → De ledere kan skabe vækst → Vækst vil tiltrække flere, som skaber en ny generation af proaktive børn og unge.
Så er ringen sluttet.

Q&A

Jeg er i politik fordi jeg gerne vil vækst og udvikling til gavn for velfærd og dermed borgerne. Som en ægte iværksætter ser jeg “et hul i markedet”, hvor man med fokus på det entreprenante mindset i skolerne, skaber ledere → De ledere kan skabe vækst → Vækst der tiltrækker flere, som bliver og skaber en ny generation af proaktive børn og unge. Så er ringen sluttet.

Jeg er socialliberal og støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og statsstøttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerede. Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer jeg samtidig også, at statsmagten yder borgerne visse former for mindsteydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløshedssikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

De er frie af partipolitiske interesser og bindinger. Jeg har altid været fan af at “en god idé, er en god idé” uanset hvem der kommer med den og hvilket parti eller politiske interesser personen har. Det er også den ånd som Poul-Henrik Pedersen har stiftet partiet med. Guldborgsundlisten har gjort det rigtig godt med de 12 år John Brædder var Borgmester.  

Jeg har oplevet John Brædder som en rigtig leder, der tør at gå forrest som et godt eksempel. Han tør tage kampene. Han siger sin mening. Han handler. Han følger engageret med og inddrager. Han er innovativ. Han har gjort mange gode ting for vores landsdel. Det inspirerer mig og derfor har jeg meldt mig ind i partiet og håber på at kunne følge og supplere John Brædders gode eksempel.

Med alt udvikling skal man starte med sig selv først, derfor den lokale udvikling først. Mit lokale er Lolland-Falster og som værende født og opvokset på øerne, er det kun naturligt at have en kærlighed for “Loveland FalStar” ❤️ ⭐️ , med alle de skønne ting der er at byde på.

Som politiker synes jeg der er 5 dyder man skal følge:
 
💙 Ærlighed, åbenhed, transparens.
💙 Idealisme – troen på fremskridtet, troen på fornuften hos den enkelte samt troen på demokratiet som den vigtigste grundpille i samfundet.
💙 Altruisme – være drevet af målet om, at så mange som muligt skal have det så godt som muligt.
💙 Teknisk dygtighed, evne til tilpasning og overlevelse, aktivitet og energi.
💙 Evne til selvkritik, selvironi og humoristisk sans.

Jeg er altid interesseret i at høre fra dig! Derfor kan du nemt komme i kontakt med mig – se hvordan lige herunder.

Nyt fra bloggen

Mere overvågning = mere sikkerhed?

Privatlivsbeskyttelsen er en grundsten i demokratiet, og den skal vi som samfund værne om. Overvågningssamfundet er en realitet, og det bliver kun værre herfra – de seneste år har budt på en kraftig stigning i tiltag, der skal øge statens mulighed for at kontrollere sine borgeres adfærd.

Læs mere »

Woke spilleregler

Det kan være svært at holde retningen på debatter eller samtaler, så der ikke opstår meningsmonopoler eller at man bliver domineret eller dømt af andre på forhånd.
Derfor har Dennis Nørmark og Vincent Hendricks lavet et sæt spilleregler som skal sikre at alle har lige adgang til debatterne.

Læs mere »

Cigarhuset

Kofoeds Cigar hedder Koefoeds Skoles udendørs vartegn, et rygeskur der er lavet af kunstnerduoen Randi & Katrine.

Læs mere »
Pinsecup 2016, Nykøbing F.

Kontakt, Følg og Støt

Kontakt

Følg

Støt min kampagne
Alle bidrag er velkomne og vil blive sat stor pris på: